Som Sørens moster har jeg fået den ære at sætte nogle ord på, hvordan vi som familie oplevede Søren. Søren var en hengiven, omsorgsfuld og fantastisk søn og bror. Han var en kærlig og opmærksom kæreste. Han var et sjovt og dejligt barnebarn, og han var en skøn nevø og fætter. 

Søren var en af familiens øjesten, som vi på et uforståeligt og uacceptabelt splitsekund mistede, og både ufrivilligt og ubetinget måtte tage afsked med den 8. marts 2022.

Og det kan ikke siges mere klart end med disse ord, som Sørens far udtrykker det. ”Det er Danmarkshistoriens mest uskyldige, mest uretfærdige og mest sagesløse skuddrab nogensinde”. Det er sådan familien føler det. 

Det var den dag, hvor et kæmpe chok og ulykkelighed bredte sig ud i alle kroge til familien, kæresten, vennerne, skolekammeraterne, soldaterkammeraterne, arbejdskammeraterne og mange mange flere. For Søren havde et stort netværk, og han var en meget vellidt og respekteret ung mand.

Søren var en som familien holdt meget af, og han var en, som var meget afholdt af venner og omgangskreds. Det gik også den anden vej. For Søren fortalte gerne om, at hans familie, kæreste og venner betød meget for ham. Særligt hans storebror Daniel betød rigtig meget for Søren, og de har altid haft et tæt og varmt forhold. 

Søren var altid så glad, smilende og optimistisk, og han elskede at være sammen med andre mennesker. Når vi var samlet i familien, var han en frisk og sjov dreng, og med tiden ung mand. Og han elskede at være med i diverse konkurrencer og lege. Man kunne altid regne med, at han ville deltage i forskellige udfordringer. For Søren var et stort konkurrencemenneske, og han kæmpede altid energisk for at vinde. Det var ikke altid han vandt, men så var Søren stor nok til at give vinderen et skulderklap og ønske tillykke med sejren.

Søren brugte naturligvis en stor del af sin tid med sin søde og kærlige kæreste Julie. De to var rigtig gode for hinanden, og som vi sagde i familien, så var de; Meant to be. Søren og Julie var i fuld gang med at planlægge deres fremtid sammen, og vi sætter stor pris på, at Søren nåede at opleve den store kærlighed sammen med sin Julie. Julie mistede sin elskede Søren. Nu har hun minderne om deres interne ord ”Elsker dig 3000” og deres kærlighedssang til hinanden; ”Anyone” med Justin Bieber tilbage.

Søren satte også stor pris på at være sammen med sine venner. Han elskede at hygge om dem og lavede ofte fælles hyggeaftener i det, vi i familien kalder drengerummet. Her stod den på spil, film og guf, og de har tilbragt talrige timer sammen. Vennernes egne ord om Søren er ” Vi vil aldrig glemme minderne med dig. Du var vores inspiration og samlingspunkt. Kammeraten der altid havde vores ryg ”. Finere kan det ikke siges. 

Søren var meget ambitiøs, målbevidst og progressiv af sin unge alder at være. Han satte i en tidlig alder nogle livsmål for sig selv, og han arbejdede ihærdigt for at opnå dem. Han var også meget bevidst om, hvad der gjorde ham glad. En af de værdier var, med Sørens egne ord ” være den bedste udgave af mig selv”. Vi synes i familien, at Søren var den bedste udgave af sig selv.

Søren troede altid på det bedste i sine medmennesker og var altid hjælpsom, hvis nogen havde brug for hans hjælp. Derfor er det også svært for os, der kendte Søren så godt at forstå, hvorfor Søren skulle blive et skudoffer midt på en offentlig vej i Aarhus. Det har Søren om nogen ikke fortjent. Vi kan desværre ikke ændre på den tragiske hændelse, der indtraf natten til den 8. marts. Vi kan i stedet vise Søren vores dybeste respekt.

Det er derfor vi er samlet her i dag, for at afsløre den mindesten og det mindesmærke som Sørens forældre i samarbejde med Viby Gymnasium har opsat her til mindet om Søren Sønderup Koch og hans dejlige personlighed og fantastiske men alt for korte liv. Vi står her i Sørens navn og ærer ham og hans person ved denne mindesten. Søren er meget savnet, og vil altid være savnet.

Vi står her også for at sende et budskab til hele verden om, at vi ikke accepterer en adfærd i vores by, land og samfund, der tilsidesætter al fornuft, al medmenneskelighed, retfærdighed og de danske værdier. 

Ikke mindst står vi her for at hylde det fantastiske og smukke liv, Søren trods alt fik lov til at leve, igennem denne smukke mindesten som sten- og billedhugger Filip Møller, med stor respekt for Sørens person og liv, i samarbejde med Sørens forældre og rektor Lone Sandholdt har udarbejdet.

Denne mindesten vil for altid være et levende bevis på vores skønne Søren, da både Sørens forældre, bror og Viby gymnasium i et flot samarbejde har udarbejdet en hjemmeside, hvor man via den påsatte QR-kode kan læse om Sørens liv.

Jeg vil afslutningsvis på familiens vegne udtrykke stor taknemmelighed til rektor Lone Sandholdt og de mennesker, der har været en stor del af, at dette kunne lade sig gøre. Tak for den måde I tog imod os på, da vi henvendte os til jer, og tak for jeres måde at være på under hele forløbet med planlægning og færdiggørelse af mindesmærket for Søren. Jeg overbringer hermed familiens dybeste taknemmelighed.

Æret være Sørens minde.