Jeg håber, at denne mindesten vil tale til alle, der går forbi. Den skal fortælle om en elsket søn, om unge mennesker, der lige som Søren var det, er fulde af liv og håb og progressive forestillinger om deres fremtid, om et samfund, der bygger på fælles demokratiske spilleregler og om en bydel med en befolkning, der ikke slår blikket ned i frygt og tavshed. Når vi passerer denne mindesten søger blikket ned, men det vi skal få øje på, er vores pligt til at være modige nok til at insistere på at leve i et samfund med ambitiøse mål, som Søren ville have sagt det, med rettigheder og pligter og med frihed og folkestyre. Dét er stenens fortælling og dét er den opgave, jeg tror, Søren ville bede os om at løse.

Søren Sønderup Koch havde i sit liv ingen tilknytning til Viby Gymnasium. Vi har imidlertid en meget stor grund og det viste sig oplagt at bruge et hjørne af grunden til at lægge blomster, tænde lys og hænge små historier om Søren op. Vi kunne se, at mange af områdets beboere og andre, der gik forbi, tog sig tid til at læse beskederne og se på blomsterne. Mange græd stille, andre stod blot med hovedet bøjet i et par minutter. På et tidspunkt blev Sørens familie og Viby Gymnasium enige om, at det ville give mening at rejse et permanent mindesmærke. Hjørnet var blevet mere end et sted for en families sorg, det var tydeligvis blevet et symbol og en påmindelse, som mange flere havde brug for.

Elever og personale var også meget berørte, da Søren blev dræbt i området d. 8. marts 2022. Vi havde brug for at forholde os til det, der var sket. Hurtigt fandt vi ud af, at Sørens familie var og er fantastisk. Og deres behov for at finde et sted at lægge blomster svarede til skolens behov for at markere, at noget, helt i modstrid med skolens opgave, havde fundet sted.

Viby Gymnasium er et alment gymnasium, der som alle andre gymnasier, leverer undervisning til unge mennesker, der gerne vil tage en studentereksamen. Alle landets gymnasier skal leve op til samme formålsparagraf. I formålsparagraffen kan man blandt andet læse, at det er gymnasiernes opgave at ”forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.”

En gang imellem bliver sætninger og formålsparagraffer til mere end blot fine ord. Det skete da det gik op for os, hvad der var sket i vores nabolag. For hvordan kan det gå til, at i et samfund, hvor vi lever inden for rammerne af demokrati, medbestemmelse og troen på, at kun statens myndigheder har ret til at bruge fysisk magt, så ser vi en helt uskyldig ung mands liv blive bremset ved en tilfældig og dog bevidst voldshandling.

Familien fortæller, at Søren ville meget og han ville gøre det rigtigt. Lad denne sten minde os om unge menneskers energi og ambitioner og lad os være evig forpligtet på at ville kæmpe for et samfund, hvor de unges ideer og appetit på fremtiden kan udfolde sig trygt.

Æret være Sørens minde.